01.

Holbæk Bryggeri.

Når vi går 160 år tilbage i tiden kan vi se at der i 1839 i Holbæk blev drukket 597.127 liter brændevin, det giver et anseligt antal snapse når det fordeles over et indbyggerantal af 2.100 personer.Hovedparten af denne brændevin blev produceret hos 6-7 lokale købmænd som drev brænderi.

Den 3 maj 1846 udsendtes der indbydelse til en aktietegning til " Aktieselskabet for Holbek Dampbrænderi ".Den første bestyrelse bestod af købmændene Kofoed og Petersen, kommissionær K.O.W. Nyegaard, proprietær Jørgensen. Selskabet købte derefter amtsskrivergaarden for 20.000 rigsdaler, idet amtsforvalteren, kammerherre J.E.S. Wegener havde fået stillingen som amtsforvalter i Nyborg og var flyttet fra Holbæk i 1842.

I juli 1846 indsendte Nyegaard en ansøgning om tilladelse til at anlægge et dampbrænderi og i løbet af sommeren opførte man i kammerherre Wegeners gamle have dampbrænderiet. På sydsiden af det nuværende Vestergade byggede man et stort to-etages hus som var brændevinsbygning, denne var 30 meter lang og med en skorsten på 20 meter høj, (på denne plads lå det senere hotel Dannebrog) op til denne bygning opførtes et andet hus til beboelse for bestyreren, vognport m.m. Dette stod færdigt i efteråret 1846 og takseredes den 11 december til 40.030 rigsdaler.

Nu stod det hele klart og nu skulle der laves brændevin på kartofler og ikke som de eksisterende brænderier på korn. Men brænderiet gik ikke alt for strålende og alt tydede ikke på nogen succes, der manglede ikke alene kartofler, men også driftskapital og en kyndig ledelse.

I 1850 besluttede ledelsen sig til at stille det hele til auktion, men budene var så lave at man ikke mente at kunne antage dem. Men sælges skulle det og ved den 4. auktion den 8 juni 1850 købtes det så endeligt af Nyegaard og partikulier  I.M. Schibbye fra København  for den sørgelige lave pris af 19.775 rigsdaler.

Nyegaard begyndte at avertere efter kartofler, men ingen sælgere meldte sig kartoffel-snapsen faldt ikke i Holbækkernes smag, så nu begyndte han at brænde kornbrændevin i stedet for, men dette blev ikke rigtig til noget . Trods de mange skuffelser som Nyegaard havde lidt, fortsatte han stadig sin kamp for at drive firmaet videre og han fik en ny ide. Han ville udvide virksomheden med ølbryggeri.

Den 4 juni 1851 meddelte han at han nu begynder  øl brygning i dampbrænderiet, og den 30. i samme måned oplyste han, at afproppet øl på flasker dagligt kunne bekommes på dampbrænderiet a´2,3,4 eller 5 skilling pr. flaske, når man selv medbringer flasker. Helt godt kunne det imidlertid ikke blive, før en særlig bryggeribygning blev opført, og det skulle være hans næste store plan.

I september samme år havde firmaet skiftet ejer , idet Hr. Christensen og Schibbye havde solgt deres andel til deres medejer, K.O.W. Nyegaard, der fra den 1. september havde overtaget det som eneejer. Den 17 juni 1852 meddeler han , at han nu har fuldendt sit nybyggede bryggeri og sælger alle slags øl. Som leder af bryggeriet ansatte han sin broder, købmand F. E. Nyegaard. Samtidig med at bryggeriet var kommet i gang, gik dampbrænderiet helt i stå, men der gik kun et par år og bryggeriet gik ikke for godt og Nyegaard fandt det klogest i at trække sig ud af det, og i februar 1855 solgte han bryggeriet til proprietær Smith, Aldershvile, for 70.000 Rigsdaler. Gang på gang skiftede bryggeriet ejer og i maj 1858 efterlyste den nye ejer, Otto Hansen, fra København, de fade og tønder som folk har lånt, mens firmaet var i gang, om at aflevere dem til brygger F.E. Nyegaard.

I 1865 var karrusellen kørt helt rundt og det omtumlede foretagende købtes på auktion af tre solide Holbækkere, købmændene F. W. Jensen og H. I. Kofoed og sagfører J. F. Ohlmann. De gav kun 10.500 Rigsdaler og det var ingen dårlig forretning, ikke blot erhvervede de nogle store bygninger som kunne tages i brug til nye formål samt bryggeriet der var i fuld drift.

I 1874 blev sagfører Jul. Fr. Ohlmann eneejer af dampbrænderiets grunde (matr. nr. 156 ) idet hans medejere solgte ham deres parter for ca. 12.900 Rigsdaler og han gav sig snart til at udstykke grundene som omfattede firkanten Nygade - Jernbanegade - Lindevej - Vestergade. Den store brænderibygning lod han nedrive i 1875, derimod fik kontor og beboelseshuset på hjørnet lov at blive stående, efter at den store skorsten var fjernet.

Bryggeriet drev han et års tid sammen med brygger Ole Lorentsen som bestyrer og solgte senere til denne.

I 1880 blev bryggeriet overtaget af Cand. pharm. Edv. Har. M. Valdemar Arntz, (om hvilket det oplyses at han blev født den 1. feb 1850 i Godthåb i Grønland som søn af kolonibestyrer, senere proprietær til Fjordhøj ved Fredensborg, Frederik Arntz. Valdemar Arntz blev gift den 6. august 1881 med Sophie A. født 13 februar 1857 i Holbæk. Arntz blev cand. Pharm. i 1871, kemiker hos Gustaf Lotze i Odense og begyndte senere ved bryggerivæsnet og arbejdede bl.a. på Marstrands bryggeri. Ansat på Albani Bryggeri i 1881. Formand for Håndværker og industriforeningen i Odense. Medlem af bestyrelsen for Bryggeriforeningen.

Arntz Waldemar brygger født 1/2 1850         -         død  12/7 1920

Da brygger - senere direktør Theodor Schiøtz fra Albani Bryggeri fyldte 60 år anmodede bestyrelsen ham om at sikre sig en medhjælper og efterfølger og forespurgte ham, om ikke en af hans mange brodersønner kunne komme i betragtning, og som den retlinede mand han var, svarede han: Den ældste er kun 17 år og jeg ved endnu ikke, hvad han duer til, og jeg er ingen ynder af "Nepotisme" - og efter denne samtale blev der indledt forhandlinger med cand. pharm., Valdemar Arntz fra bryggeriet i Holbæk og den 1. februar 1881 blev han tilbudt stillingen på Albani bryggeriet i Odense og fra 1. november 1889 blev han udnævnt til direktør, denne post havde han til han døde den 1. juli 1920.Han havde da været knyttet til Albani bryggeriet i 39 år.

Før han rejste til Odense solgte han bryggeriet i Holbæk til sin broder, Georg Arnold Christian Frederik Arntz som drev det i mange år og ofrede mange peneg på udvidelser og forbedringer.

I Industristatistikken 1881 fremgår det at bryggeriets navn var "Nygades Ølbryggeri" og der beskæftigedes 5 mand, produktions-værdien var 12.500 kroner.

I 1884 udvídedes bryggeriet til også at omfatte bayersk øl, hans hvidtøl var af en god kvalitet, men hans pilsnerøl kunne ikke konkurrere med de store Københavnske bryggeriers.

Georg Arntz blev født den 9. januar 1843 i Egedesminde i Grønland hvor faderen var købmand og senere kolonibestyrer, han kom senere til Danmark og i tiden 1858 til 62 lærte han landvæsen på Løvenholm i Jylland, han blev gift den 4. juli 1891 i st. Jacobs kirke i København med Johanne Marie Rohde, født 30 oktober 1858 i Vesterbølle i Jylland. Georg Arntz døde den 2. september 1915 på Frederiksberg. Hans Hustru, Johanne Marie døde den 2 april 1925 i København.

Georg Arntz overtog bryggeriet i juli 1880 og fik borgerskab den 1. februar 1881.

I 1893 begyndte Arntz at fremstille mineralvand og denne del af firmaet gik under navnet "Holbæk Sodavandsfabrik v/Georg Arntz ", firmaet blev registreret den 13 april 1893.Firmanavnet blev ophævet i efteråret 1929.

I 1898 købte Arntz bryggeriet " Brokilde " førhen under navnet  " Svinninge Bryggeri " - udstedelse datoen var den 6 september 1898 og den 20 december 1908 købte han et beboelseshus, beliggende på Enghaven 7 i Asnæs, disse ejendomme blev i 1909 indgået i A/S Holbæk Bayersk - og Hvidtølsbryggeri.

Til bryggeriet i Svinninge ansatte Arntz den 43 årige Ole Olsen som bryggeribestyrer og han var ansat som sådan i den tid Arntz var ejer af bryggeriet, og sikkert også efter at det var overtaget af aktieselskabet, desuden var der på bryggeriet ansat den 30 årige Jens-Peter Larsen, som kusk var ansat en Ole Hansen.

Onsdag den 24 november 1909 blev der på Hotel " Mellerupgaard " afholdt en konstituerende generalforsamling hvor der mødte omkring 40 aktionærer.

Bryggeriejer Arntz indledte generalforsamlingen med nogle oplysninger om bryggeriets tilblivelse og fremgang gennem de forløbne år. - Nu da han var blevet ældre, ønskede han at bryggeriet blev lagt over i andre hænder, der kunne føre det videre frem. Dette kunne bedst lade sig gøre ved dannelse af et aktieselskab.

Den foretagne aktietegning havde da også givet et godt resultat, så selskabets start nu kunne gennemføres.

Konsul Smith overtog nu hvervet som dirigent og oplæste det skøde hvorved bryggeriets bygninger i Holbæk og Svinninge samt en ejendom i Asnæs overdrages til aktieselskabet, fra disse bygninger undtages den af brygger Arntz beboede villa i Holbæk. Overdragelsessummen var på 235.000 kr.

Ved en foretagen afstemning vedtoges den enstemmigt at starte aktieselskabet og afkøbe bryggeriejer Arntz de anførte ejendomme.

Udkastet til love blev oplæst af brygger Arntz som bl.a. oplyste at selskabets navn er " A/S Holbæk Bayersk- og Hvidtølsbryggeri ", aktiekapitalen var på 150.000 kr.

Firmanavnet " A/S Holbæk Bayersk- og Hvidtølsbryggeri " blev anmeldt til Handelsregisteret den 3 januar 1910.

Bestyrelsen bestod af fhv. bryggeriejer Georg Arntz, Konsul Poul Smith, købmand Carl Reffs, købmand Theodor Johs. Petersen, købmand Wil. Vald. Petersen, som admin. direktør ansattes cand. farm. Oluf Marius Meyer fra Thisted Bryghus, cand polyt. Ove Andreas Andersen, forpagter Frd. Chr. From og tømmermester Ludvig Vald. Asmussen.

Om Oluf  M. Meyer kan det oplyses at han i 1895 købte " Sjællandsgade Bryggeri " i Aarhus, i 1898 rejste han fra Aarhus til Thisted Bryghus hvor han havde fået stillingen som teknisk direktør og fra 1910 direktør på Holbæk Bryggeri, i 1912 rejste han tilbage til Aarhus for at overtage " Viby Bryggeri " ved Aarhus - dette bryggeri gik under hans eje under navnet " Bryggeriet Kronen ", 1 1915 solgte han dett bryggeri til købmand Adamsen i Aarhus.

Den 10 december 1911 kom der en mindre udskiftning i bestyrelsen idet den admin. direktør Oluf M. Meyer trådte tilbage og i hans sted kom cand. pharm. Ivar Chr. Wiibroe, han var født i Helsingør i 1881 og blev cand. pharm. i 1907 og uddannet på forskellige bryggerier i Danmark og Tyskland.

Den 21 marts 1921 meddelte bestyrelsen at Ivar Wiibroe udtrådte af bestyrelsen og som admin. direktør og i hans sted indtrådte Ove A. Andersen som admin. direktør, det meddeles også at fhv. bryggeriejer Georg Arntz var død ( han døde i 1915 ) samt at Tømmermester Asmussen var udtrådt af bestyrelsen.

På dette tidspunkt arbejdede der på bryggeriet ca. 25 mand.

Blandt dem der også har arbejdet på Holbæk Bryggeri kan nævnes brygmester Frederik Harboe - han blev senere ejer af Harboes Bryggeri i Skelskør, han arbejdede her i 1911. Frederik Bredahl, som senere blev direktør på Thisted Bryghus var i 1911-12 assistent på bryggeriet. Carl O. Holm som også arbejdede på Holbæk Bryggeri blev senere brygmester på Horsens Bryghus.

Den 1 april 1916 blev " Nykøbing S. Hvidtølsbryggeri " ved C. F. Larsen købt af Holbæk Bayersk- og Hvidtølsbryggeri - dette blev i juli 1918 meddelt som nedlagt.

I midten af 1920-erne gik det rigtig dårligt for bryggeriet, direktør Ove Andersen trådte tilbage i 1925, han efterfulgtes af Alfred Christensen som var direktør til 1931- han var søn af indehaveren af det store kulimport-firma i København  "Alfred Christensen & Co. " ifølge Toldvæsenets arkiv ophørte produktionen af Bayersk øl den 30 september 1926 som bl.a. betød at aktiekapitalen i 1927 blev nedskrevet  120.000 kr. til 80.000 kr. som senere endte med at bryggeriet blev erklæret konkurs, hvilket skete den 29. november 1928 da selskabets bo blev taget under konkursbehandling af skifteretten i Holbæk.

Der pålå dog ejendommen følgende tinglyste hæftelser, idet en lejekontrakt var bleven tinglyst den 24.september 1928 mellem A/S Holbæk Bayersk- og Hvidtølsbryggeri og Wiibroes Bryggeri i Helsingør.

Samt en lejekontrakt der var tinglyst den 31 oktober 1928 mellem det nævnte bryggeri og Tømmerfirmaet W. Asmussen & J. Weber / Asmussen var allerede fra 1910 til 1921 medlem af bestyrelsen).

Konkursboet sluttede den 11 februar 1929. Ifølge Toldvæsen blev bryggeriet anmeldt som skattefrit bryggeri ( som Hvidtølsbryggeri ) den 2 februar 1929 af A/S Wiibroes Bryggeri i Helsingør som havde løst næringsbevis for bryggeriet den 24 januar 1929.

Herefter gik bryggeriet under navnet " Holbæk Bryggeri " - senere kom det  under navnet " Holbæk Bryggeri & Krystalisværk " ( A/S Wiibroes Bryggeri).